Vi laver uddannelse i hele verden
Som elev og medarbejder på Asmildkloster vil du mærke, at vi laver uddannelse i hele verden. Det gør vi for at sikre innovation og vækst i vores uddannelser og dermed også i landbrugserhvervet i bred forstand.
Derfor er det vores mål
- at sikre dialog med internationale samarbejdspartnere og gensidig udveksling af erfaring og viden for derved at skabe innovation og et højt niveau af professionalisme inden for alle discipliner
- at arbejde mod international anerkendelse
- at lære af de bedste i verden
- at have mod til at skille sig ud med nye og innovative initiativer
- at understøtte at vores medarbejdere, studerende og samarbejdspartnere opnår nye kompetencer
- at styrke mellemmenneskelig forståelse gennem samarbejde på tværs af landegrænser
For at nå disse mål, arbejder vi konkret indenfor en række projekter.
Sådan arbejder vi internationalt
Følgende initiativer arbejder vi med løbende:
- deltagelse i samarbejdet i EUROPEA
- medarbejdere sendes på udveksling i udlandet understøttet af ERASMUS+
- at skabe internationale muligheder for vores studerende
- en stærk projektorganisering for både nationale og internationale projekter
- udvikling af internationalt orienterede programmer
European Innovative Teaching Award (EITA)
I tre år har elever og undervisere på Asmildkloster arbejdet med emner under overskriften “Bæredygtighed” sammen med skoler fra Spanien, Italien, Slovenien og Viborg Kommune. Det skete under et ERASMUS+ projekt, og vi havde fokus på vandmiljø, lokalproducerede fødevarer, biodiversitet og affaldshåndtering.
Projektet blev anerkendt med EITA-prisen, som vi modtog i Bruxelles i oktober 2022.
ERASMUS akkreditering
Vi er stolte over at være tildelt en ERASMUS Akkreditering. Det betyder at vi:
- har nem adgang til kontinuerligt at søge penge til at rejse ud (mobilitet) som både elever og ansatte.
- har mulighed for at prøve nyt af – en ny type aktivitet, en ny samarbejdspartner eller andet – uden at skulle skrive en helt ny ansøgning.
- med nem og fortsat adgang til økonomisk støtte kan fokusere på langsigtede mål og bruge vores mobilitet til at øge kvaliteten i vores arbejde.