Landbrug langt væk hjemmefra
Som elev på Asmildkloster har du god mulighed for at komme ud i verden og opleve landbrug langt væk hjemmefra. På Asmildkloster har vi via vores ERASMUS-aftale mulighed for at sende elever på vores grundforløb af sted på kortere praktikophold af 4 ugers varighed i udlandet.
Elever forbedrer kulturelle kompetencer, innovativ tænkning og får mere selvtillid
I 2021 havde vi således mere end 40 elever afsted på ophold forskellige steder i Irland. Formålet med projektet, som overordnet skal styrke mobilitet af elever internationalt, er at:
- skabe større kulturel forståelse for andre tankegange, arbejdsformer og levemåder i andre lande
- øge forståelse for nødvendigheden af at udveksle viden og erfaringer på tværs af landegrænser
- forbedre sprogkundskaber og professionelle kompetencer
- booste selvtillid hos eleverne ved at rejse ud alene og få en succesoplevelse
- få indsigt, hvordan man arbejder med bæredygtigt landbrug andre steder i verden
- blive bedre til at tænke innovativt og refleksivt
Der arbejdes fortsat med at sende elever ud i verden som en del af deres grundforløb.
Vil du vide mere? → Kontakt Janneke Nkemka Pedersen på jnp@asmildkloster.dk.