Der er mange plusser ved at bo på een Landbrugsskole. Men eet minus. Dine forældre vil savne dig. Og det gør mange forældre – nogle gange lidt for meget. Der kan opstå et stort savn, og man kan få følelsen af ikke at blive prioriteret. I mange familier har man været vant til at være tæt, og som forældre har man været de primære omsorgspersoner og fortrolige. Pludselig ændres dette, både fysisk og psykisk – og for mange, specielt mødre, kan det være en svær proces.

Vi har derfor begået disse råd eller anbefalinger. Rådene er blevet til på baggrund af skolens oplevelser med elever og forældre, der har afsluttet et år på Asmildkloster.

9 gode råd kan hjælpe dig som forældre til at blive klædt på til at give slip.

1. Overlevér vigtige info om din søn/datter. Orientér hurtigt Asmildkloster og din søn/datter’s primære kontaktperson om generelle bekymringer, skavanker, sygdomme eller psykiske udfordringer som eleven måtte have, gerne allerede ved samtalerne I har med Asmildkloster forud for skolestart. Det giver dig som forælder ro, at du ved, at vigtige oplysninger er givet videre. din søn/datter skal have en ny start – derfor er det afgørende, at de lærere, der bliver ansvarlige for elevens trivsel, kender til spor i fortiden, som kan bruges til at læse elevens fremtidige reaktionsmønstre. Landbrugsskolelærere er professionelle og er vant til at få et hel kuld ”nye” unge mennesker hvert år i august, der på nogle måder skal sættes fri af sin fortid. Men jo mere vi ved om elevernes fortid og væremåde allerede fra den første dag, des nemmere er det hurtigt at spore sig ind på elevens signaler – og dermed støtte på den rigtige måde.

2. Lyt, men pas på med at blande dig. Hvis eleven ringer hjem med problemer, bekymringer eller brok, så lyt, men undgå at tage part i konflikten. Involvér kontaktpersonen hurtigst muligt. Jo tættere en kontakt vi har med hjemmet, des nemmere er det for os at være hurtigt og præcist ude, hvis noget trykker. Asmildkloster har stor erfaring med mange typer udfordringer, både på værelset, på de forskelige forløb, i de boglige fag, personligt m.m. – og det er fuldstændig afgørende, at vi får lov til at løse problemerne PÅ skolen. Der er mange hensyn at tage i konflikter og det er vigtigt, at vi får lov til at inddrage alle involverede parter – og se udfordringerne fra alles perspektiver, ikke kun din søn/datter’s. Husk på, at du kun hører din egen søn/datter’s perspektiv. Det er vigtigt, at I ikke selv begynder at blande andre elever, forældre osv. ind i konflikten – eller træffer beslutninger uden om skolen. Lyt til barnet, spørg ind og anerkend – og opfordr så til, at din datter/søn tager kontakt til kontaktpersonen på Asmildkloster.

3. Stol på den nye kontaktperson/klasselærer! Vi er vant til at modtage en stor flok unge mennesker, som vi ikke kender i forvejen. Vi bruger meget energi på at ”se” eleverne allerede fra første dag – og lægge mærke til deres trivsel. Væn din søn/datter til at det skal tage kontakt til sin kontaktperson/klasselærer med sine spørgsmål eller udfordringer i hverdagen, i stedet for at ringe hjem. Opfordr til, at eleven SELV forsøger at tage kontakt til relevante voksne, når der opstår udfordringer – og sæt dig på dine hænder imens. Det er en vigtig del af modningsprocessen, at hjemmet tør give slip og stole på skolens system. Send evt. samtidig en mail til kontaktlæreren/klasselæreren om, at du har opfordret din søn/datter til at tage kontakt vedr. en bestemt problemstilling – så kan vi kigge ”helt tilfældigt” forbi, og forsøge at stille de rigtige spørgsmål, der lægger op til, at eleven selv kommer på banen. For de fleste elever er det en vigtig følelse selv at kunne tage initiativ til, og dermed ejerskab over, sine egne udfordringer. Det skal selvfølgelig læres først og eleverne er meget forskellige i forhold til, hvor udadvendte og modige de er. Men her er det afgørende, at I som forældre tør stole på eleven og skolen.

4. Intet nyt er godt nyt! Lav en aftale med jeres søn/datter om, at han/hun kontakter jer, når der er tid og overskud til det. Det er hårdt at starte på landbrugsskole, og der er rigtig mange ting man skal forholde sig til. Det kan være en yderligere stressfaktor, hvis familien også skal serviceres med beskeder og opkald. Tidligere elever beretter om, at hvis familien trækker sig ud på sidelinjen og er tålmodige, så får man meget mere lyst til at ringe hjem og fortælle om, hvordan det hele går. Så: lav klare aftaler om kontakt og hav så tålmodighed, intet nyt er godt nyt!

5. Tal med dine venner/veninder/familie om savnet, men bland din søn/datter uden om. Mange elever føler, at de også skal trøste familien i deres savn af dem derhjemme – og det er et stort ansvar for mange, samtidig med at de selv skal forsøge at rive sig løs og falde godt til i en ny hverdag med nye relationer. Selvfølgelig savner man et barn, der er på en kostskole. Især den første tid er hård, indtil man dels har vished om, at sønnen/dateren er faldet godt til og er glad og tryg – dels til man har vænnet sig til, at familien for en stund tæller én mindre i hverdagen. Men forsøg så vidt muligt at undlade at inddrage din søn/datter i disse tanker – for nogen kan det skabe hjemve eller dårlig samvittighed. Her er det også tilladt at bruge kontaktpersonen/klasselæreren. Skriv, hvis I har brug for at få vished om, at barnet er ok – det er ikke irriterende, vi forstår det godt!

6. Vi er på samme hold! Familiens holdning til skolen, de ansatte og vores hverdag er meget vigtigere, end man lige regner med. Hvis et skoleophold skal lykkes, er det afgørende at elever, ansatte og familien er på samme hold. Vi SKAL stole på hinanden og være loyale overfor hinandens perspektiver. Hvis der opstår en undren, så ret gerne spørgsmålene direkte til skolen – og inddrag aldrig barnet i jeres evt. forbehold. Vær loyal overfor skolen, vi er det samme overfor jer i forældrerollen. Vi må tro på det bedste i hinanden – og tale TIL hinanden i stedet for OM hinanden.

7. Stol på processen! Kriserne skal være der, og stort set alle landbrugsskoleelever vil opleve at møde udfordringer. Det kan være i form af hjemve, problemer på værelset eller at mange ting måske bliver helt anderledes, end eleven eller familien havde en forventning om. Det er i kriserne vi udvikles og bliver klogere på os selv. Det er her vi lærer noget – og et succesfyldt skoleophold er ikke proportionalt med udeblivelsen af kriser, men derimod at vi får dem løst hurtigt og godt. Nogle gange kan en løsning også være at lade tiden gå. Man kan ikke altid handle sig ud af uoverensstemmelser, men i stedet må man stå nogle ting igennem og lade det lange seje træk bevise sit værd – for det tror vi på er en kompetence, som det moderne menneske har brug for at kunne mestre i en konstant foranderlig verden. Brug familiens kontaktperson/klasselærer alt det I har brug for – og stol på os når vi siger, at det kan løses!

8. Det tager et helt år… at få en god start på en landbrugsskole. De fleste har hørt andre snakke om, at deres søn/datter har haft et helt fantastisk år på landbrugsskole. Husk på, at minderne om netop dette er et sammensurium af et helt års oplevelser, både nedture og opture – hele modningsprocessen, det lange seje træk og udviklingen, der tilsammen udgør et fantastisk år. Man kan tænke på det som et hus, der skal bygges. Man starter med at grave et hul, og det er svært at forestille sig, at den ødelagte have nogensinde bliver til noget pænt. Man støber først et fundament – og må være tålmodig i tørrefasen. Byggefirmaet har solid erfaring og gør derfor tingene på en bestemt måde. Derefter lægger man langsomt sten på, én efter én, lægger tag på og sætter vinduer i. Slutteligt pusles der med finish – og så står man med et hus, der måske blev meget smukkere end forventet. Men det var en lang proces, og i starten var det svært at se, at det skulle komme til at matche alle drømmene og forventningerne. Vær tålmodig i processen, og læg mærke til alle de små skridt, som påbegyndes allerede første dag!

9. Nyd hvert sekund! – for det går bare så hurtigt! Pludselig er året omme – og alle de gode oplevelser er blevet til minder for livet. Nyd hver gang i besøger Asmildkloster og ser eleven i fællesskabet. Nyd at se jeres søn/datter udvikle sig – og nyd, at den unge I sendte afsted, kommer hjem som et endnu mere modent ungt menneske med fornyet mod på livet og tro på sig selv og verden!