Det skal du vide, når du er i oplæring

Din uddannelse består af skoleforløb og perioder med oplæring, hvor du er elev/lærling i en landbrugsvirksomhed og arbejder sammen med virksomhedens andre ansatte.

Læremester og elev i marken

Her finder du information om oplæring (tidligere hed det praktik), som bl.a. handler om

    • din uddannelsesaftale
    • årets lærerplads
    • praktikerklæring
    • mål for, hvad du skal lære, når du er i oplæring

Viden om din oplæring

En erhvervsuddannelse gennemføres på baggrund af en uddannelsesaftale. På Undervisningsministeriets hjemmeside findes information om, hvad det er, og hvordan du indgår en uddannelsesaftale.

Generel information fra Undervisningsministeriet om hvad en uddannelsesaftale er >

Link til formularer vedrørende uddannelsesaftaler >

Årets Læreplads er en anerkendelse af den gode læreplads. Elever, der dimitterer som landmand, kan indstille deres læreplads/virksomhed til at deltage i konkurrencen om at blive kåret til “Årets Læreplads”.

Landbruget er fyldt med gode fortællinger om læremestre, ledere og kolleger, der på attraktive arbejdspladser gør en fantastisk indsats for at lære den nye generation af landmand håndværket. Det sætter Asmildkloster Landbrugsskole fokus på med kåring af årets læreplads.

↑ Årets Læreplads 2022 – Sandgrav-Gudum
På billedet ses Ole Sandgrav og Line Andreassen

Elever der dimitterer som landmand fra HF2 EUD og Hf2 EUX kan indstille deres læreplads.

Kriterierne for indstilling til årets læreplads er:

  • Fagligt
    Hvad har du lært som lærling/elev? Nævn gerne konkrete opgaver og forklar, hvordan de adskiller sig fra det, man lærer på landbrugsskolen?
    Er der styr på sikkerheden når du arbejder og har du fået den nødvendige oplæring og vejledning så du kan arbejde sikkert og trygt og forebygge farlige situationer når du er på arbejde?
    Giver din læreplads sig tid til at du i praktikken lærer det du skal og gerne mere til?
  • Kollegialt
    Hvordan er dit forhold til de andre medarbejdere/kollegaer? Bliver du inddraget i de sociale begivenheder på arbejdspladsen, spiser I frokost sammen mv.?
    Hvordan er tonen på din arbejdsplads? Taler i ordentligt til hinanden og er der en god omgangstone? Er der en positiv stemning og kan du som elev få hjælp når der er behov for det?
  • Ledelse/vejledning
    Hvordan sikrer arbejdspladsen, at du lærer, hvad du skal? Ligger der en detaljeret plan fra starten eller klares det undervejs?
    Er der klare forventninger til dig og din indsats når du er på arbejde og oplever du at din læremester “går forrest” i arbejdet når der er brug for det?
    Giver din læremester / leder dig ansvar, så du “kan vokse med opgaven”?
    Giver din arbejdsplads dig anerkendelse og feedback så du bliver dygtigere og lærer nyt?
    Lyttes der til dine ideer og input og hvis de er “gode” bliver ideerne så brugt til at lave forbedringer på arbejdspladsen?
  • Socialt
    Har du haft særlige udfordringer i forhold til at finde en praktikplads – familiemæssige, personlige problemer – og hvordan har arbejdspladsen forholdt sig til det?
    Er din læreplads engageret i dig som ung? Spørges der til hvordan der går på skolen under skoleophold og der interesse for hvad du laver når du ikke er på arbejde?

Løbet er kørt for indstilling af årets læreplads i 2022. Du kan indstille igen i foråret 2023

Nærmere info følger.

Nærmere info følger.