BESAT | Jobopslag: Underviser til matematik / engelsk og …

Vi søger underviser til landbrugsuddannelsen

Bemærk: Kort ansøgningsfrist!

Asmildkloster Landbrugsskole søger en ny kollega til undervisning i matematik og engelsk – gerne idræt, aktivt fritidsliv eller lign.

Hvem er du:

  • Du brænder for dine fag og elsker at lære fra dig.
  • Du er uddannet lærer, har linjefag i og gerne erfaring med undervisning i især matematik og engelsk.
  • Du er uddannet lærer gerne med kendskab til landbruget
  • Du kan koble teori med praktiske øvelser og gøre dit fag virkelighedsnært og anvendeligt
  • Du interesserer dig for pædagogisk udvikling og er ambitiøs i forhold til varierende undervisning
  • Du brænder for at undervise og arbejde med unge mennesker i et aktivt kostskolemiljø
  • Du er optaget af elevernes trivsel og ser dannelsesopgaven som en naturlig del af din opgave som lærer
  • Det er et plus hvis du har kendskab til rollen som klasselærer eller anden AKT-funktion

Vi kan tilbyde:

  • En skole i udvikling, som sætter den didaktiske opgave højt på dagsordenen
  • Et undervisningsmiljø, hvor praksisfaglighed er en naturlig del af hverdagen
  • Et forpligtende teamsamarbejde med engagerede kolleger
  • Et attraktivt arbejdsmiljø med gode forberedelsesfaciliteter
  • Et stemningsfyldt kostskolemiljø, hvor vi også er sammen med eleverne om måltider og lektietid
  • Stor frihed til at tilrettelægge egne opgaver
  • Deltagelse i diverse projekter både nationalt og internationalt
  • Fokus på balance mellem arbejde og fritid
  • En skole med værdier og historie
  • En undervisningsopgave, hvor dannelsen af unge mennesker får tid og rum

Tiltrædelse 1. august 2023 eller efter aftale.

bredformat

Ansættelse sker i henhold til bekendtgørelse om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger samt i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den faglige organisation, CO2/uddannelsesforbundet.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 27. juni 2023, kl. 12.00 til

Asmildkloster Landbrugsskole stilet til pædagogisk leder Karen Goul Smedegaard Kjær på  E-mail  kgsk@asmildkloster.dk.

Yderligere spørgsmål kan ligeledes rettes til pædagogisk leder Karen Goul Smedegaard Kjær på tlf: 2138 4046

Ansættelsessamtaler afholdes onsdag og/eller torsdag i uge 26.

På Asmildkloster Landbrugsskole udbydes alle trin af landbrugsuddannelsen på EUD, EUX og studenterindgang samt landbrugets lederuddannelse som Produktionsleder og Agrarøkonom. En del af uddannelsens praktiske træning og undervisning sker hos en række af områdets landbrugsvirksomheder. Asmildkloster Landbrugsskole havde 245 årselever i 2022. Skolens skolehjem har plads til 338 elever og er pt. fuldt besat. Der er 50 medarbejdere heraf 26 undervisere. Se mere på www.asmildkloster.dk

Tilmeld uddannelse Tilmeld uddannelse