Madmanifest på Asmildkloster

Vi søger ny køkkenleder

  • Leder til madteamet på Asmildkloster Landbrugsskole

Er du faglært kok, køkkenleder eller har en anden relevant, kostfaglig uddannelse og har du erfaring med ledelse af en lille team? Har du lyst til at være en del af en spændende arbejdsplads, hvor der dagligt skal bespises ca. 400 elever og medarbejdere til 3 hovedmåltider og formiddags-/eftermiddags- og aftenkaffe? 

Ser du dig selv som en stolt madkunstner, der sammen med dit team kan producere velsmagende mad af gode råvarer? Så søg stillingen hos os!

Køkkenet er en meget vigtig del af Asmildkloster Landbrugsskole. Du ansættes til et produktionskøkken som sætter en ære i at lave god mad og afprøve nye tiltag. Vi har stort fokus på madspild, vi har bronzemærke i økologi og i løbet af 2023, sætter skolen gang i eget væksthus og Vertikalt Landbrug, som skal levere friske råvarer til køkkenet.

Skolen er flere gange om året vært for større selskaber, ligeledes er der nogen mødeaktivitet med bespisning.

Dine opgaver:

  • Sammen med dine gode medarbejdere at udleve skolens madmanifest i praksis
  • Du får ledelse af 4 fuldtidsansatte, samt en gruppe ungarbejdere som hjælper ved aftenservering og i opvasken mm.
  • Køkkenet arbejder i tidsrummet 06.00-19.30 mandag-torsdag og til kl. 13.00 om fredagen. Du planlægger selv din arbejdstid således at det passer ift. dine ledelsesopgaver – din primære arbejdstid er i dagtimerne.
  • Gode arbejdsforhold samt mulighed for kompetenceudvikling og faglig sparring.
  • Der vil være lidt aften og weekendarbejde ved arrangementer
  • Du har organisatorisk flair og kan holde et kostbudget
  • Du indgår som en del af ledergruppen på Asmildkloster Landbrugsskole
  • Du indgår i skolens elevråd, da god mad er vigtigt for vores elever

Vi forventer at du som kommende køkkenleder:

  • Deltager i de daglige rutiner i køkkenet
  • Er en tydelig leder og du kan gå forrest og vise vejen for dine medarbejdere
  • Har styr på indkøb – skolen er med i nogle indkøbsaftaler
  • Skaber en god struktureret hverdag for alle i dit team. Herunder planlægning af vagtplaner, menuplaner og menu ved større arrangementer
  • Er serviceorienteret i forhold til skolens elever og gæster
  • Er nysgerrig og nyskabende så der løbende skabes udvikling
  • Kan bevare overblikket og holder en god tone
  • Er stabil og engageret.
  • Ser opgaver og forandringer som en udfordring, og kan være kreativ og fleksibel når det er nødvendigt.
  • har lyst til at skabe gode relationer til elever og alt personale i et aktivt kostskolemiljø.

Tiltrædelse senest 1. juni 2023 eller efter aftale.

Løn efter gældende overenskomst på området, herunder mulighed for Ny løn. Stillingen er en fuldtidsstilling.

Vi forventer, at du er indstillet på at afholde ferie/afspadsering i skolens lukkeperioder (ca. fem uger pr. år).

Vi holder ansættelsessamtaler løbende så send gerne din ansøgning med det samme til Asmildkloster Landbrugsskole stilet til souschef Lars Mogensen, Emne; Køkkenleder , E-mail: lm@asmildkloster.dk

Spørgsmål kan rettes til souschef Lars Mogensen på 40474124 eller forstander Lars Møgelbjerg Andersen på 6054 2522.

Madmanifest;

”Asmildkloster Landbrugsskole har 249 årselever i 2022. Skolens skolehjem har plads til 338 elever. Der er 55 medarbejdere heraf 30 undervisere. Skolen er engageret i flere nationale og internationale projekter med fokus på rekruttering, miljø, klima og grøn omstilling. Asmildkloster er UNESCO Verdensmålsskole og arbejder på at landbruget bliver en aktiv spiller i den grønne omstilling. Se mere på www.asmildkloster.dk

Tilmeld uddannelse Tilmeld uddannelse