Alt du skal vide om virksomhedsøkonomi
I faget virksomhedsøkonomi får du den økonomiske indsigt, du har behov for for at kunne analysere og vurdere økonomien i en landbrugsvirksomhed. På den måde får du også styr på dine økonomiske argumenter, når der skal træffes valg om at ændre noget i virksomheden.
Du lærer at forstå og bruge økonomisk data
Når du har været igennem faget virksomhedsøkonomi kan du
- stå for at håndtere økonomisk datamateriale i den daglige drift
- skabe overblik over produktionsgrenens økonomi og sammenhængen med virksomhedens overordnede økonomi
- forstå og analysere et regnskab
- opstille forudsætninger og mål for budgetter
- arbejde med budgetopfølgning
Derudover vil du møde begreber som fx. resultatopgørelse, balance, etableringsform, vækstlån, likviditet og mange flere. Lige nu er det måske sort snak for dig, men efter uddannelsen til produktionsleder vil du have en god forståelse for, hvad begreberne betyder, og hvordan du kan bruge dem i dit arbejde.
Projekter med rod i virkelighedens landbrug
Du kommer ikke til at sidde i klasseværelset hver dag, når du skal undervises i virksomhedsøkonomi. Vi arbejder med flere projekter, hvor du bl.a. skal
- ud og besøge en landbrugsvirksomhed
- indsamle data (fx. mælkeopgørelser og effektivitetsopgørelser)
- analysere de data, du har indsamlet
- komme med konkrete udviklingsforslag
På den måde laver du projekter, hvor du agerer fuldstændigt som en driftsleder eller produktionsleder på en bedrift.
Vil du vide mere?
Hvis du gerne vil vide mere om faget virksomhedsøkonomi, kan du kontakte underviser Frank Andersen på mail: fa@asmildkloster.dk