Kvinder i traditionelle mandefag og mænd i traditionelle kvindefag
På landbrugsuddannelserne er der uomtvisteligt flere mænd end kvinder. Det vil vi gerne være med til at skubbe lidt til. Derfor arbejder vi sammen med Skive College, SOSU Skive-Thisted-Viborg og Undervisningsministeriet i projektet Stærke undervisningsmiljøer – for alle.
Det primære fokus er, at vi gerne vil fastholde og rekruttere flere
- kvinder i traditionelle mandefag og
- mænd i traditionelle kvindefag
Trivsel og muligheder på tværs af køn
Det handler altså om køn og om at åbne flere muligheder på tværs af køn, alt imens vi sikrer god trivsel og gode rammer for de målgrupperne.
Det betyder bl.a., at vi
- kortlægger målgruppernes behov ift. at skabe et attraktivt undervisningsmiljø
- udvikler og afprøver aktiviteter → fx. fagcaféer og netværk, brug af rollemodeller og fagambassadører
- laver særlige tiltag ift. praktikaftaler og fysiske rammer