Du har nu muligheden for at komme med på holdet af dedikerede undervisere på Asmildkloster Landbrugsskole! Vi oplever fortsat øget elevtal på vores skole. Derudover er skolen engageret i flere større projekter, som kræver flere ansatte. Det er projekter, man som ny medarbejder også vil få muligheden for at indgå i, hvis den faglige profil peger ind i plantefaget eller teknikundervisningen.
Vi søger samlet tre undervisere indenfor forskellige fag.
Vi er åbne overfor forskellige fagkombinationer, så byd ind med dine fag og kompetencer. Du skal kunne byde ind på mindst to af nedenstående.
Overordnet har vi brug for lærere til følgende fag:
Matematik D
Naturfag F
Biologi B
Virksomhedsøkonomi samt finansiering og investering
Teknologi, herunder værksteds- og markøvelser samt indengårdsmekanisering i landbruget
Plantefaget, herunder dyrkning af de almindelige afgrøder i landbruget, konventionelt såvel som økologisk, principper for etablering, pleje og høst. Jorden som dyrkningsmedie, bæredygtig ressourceanvendelse, planteproduktionens miljøpåvirkning mv
For alle stillinger gælder det, at man skal have lyst til at arbejde med unge mennesker og indgå i en spændende hverdag, hvor to dage aldrig er ens. Vores lærerstab er en mangfoldig flok med en bred vifte af fagligheder, og der er intet krav om en specifik uddannelse. Måske er du læreruddannet, måske er du teknolog, måske er du noget helt tredje. Dog skal du være uddannet på kandidatniveau for at undervise i biologi på B niveau. Du behøver ikke at have erfaring med at undervise – det skal vi nok lære dig. Desuden håber vi, at:
- Du elsker dit/dine fag og ønsker at lære fra dig
- Du interesserer dig for udvikling inden for landbrugserhvervet
- Du kan koble fagene til en landbrugsfaglig kontekst
- Du gerne vil arbejde med unge mennesker i et aktivt kostskolemiljø.
- Du er optaget af elevernes trivsel og ser dannelsesopgaven som en naturlig del af din opgave som underviser
- Du har et åbent mindset og er en teamplayer
Vi kan tilbyde:
- En skole i udvikling, som sætter den didaktiske opgave højt på dagsordenen
- Et undervisningsmiljø, hvor praksisfaglighed er en naturlig del af hverdagen
- Et forpligtende teamsamarbejde med engagerede kolleger
- Et attraktivt arbejdsmiljø med gode forberedelsesfaciliteter
- Et stemningsfyldt kostskolemiljø, hvor vi også er sammen med eleverne om måltider og lektietid
- Stor frihed til at tilrettelægge egne opgaver
- Deltagelse i diverse projekter både nationalt og internationalt
- En skole med værdier og historie
Stillingerne er som udgangspunkt på fuld tid. Men deltid er også en mulighed.
Tiltrædelse 1. august 2024.
Du er meget velkommen til at komme forbi på et uforpligtende besøg, inden du ansøger. Yderligere spørgsmål og aftale om et uforpligtende besøg kan rettes til:
Uddannelsesleder Kirsten Haarbo på tlf: 21660963 eller
Pædagogisk leder Karen Goul Smedegaard Kjær på tlf: 21384046.
Ansøgningsfristen er snarest muligt og senest fredag den 3. maj 2024 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag d. 7. maj og onsdag d. 8. maj.
Ansættelse sker i henhold til bekendtgørelse om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger samt i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den faglige organisation, CO2/uddannelsesforbundet.