2 undervisere med passion for læring søges

Vi søger 2 Undervisere med passion for læring og undervisning på landbrugsuddannelsen (EUD/EUX)

Teknik & Teknologi samt Plante- & Biologiunderviser

DOWNLOAD Stillingsopslag som .pdf

Vi søger to kolleger til undervisning på erhvervsuddannelsen – Landmand EUD og EUX.

Du har undervist i eller har solid faglig erfaring, viden og interesse for Landbrugets maskinel, teknik og så et du vild med den teknologi vi anvender i dag og i fremtiden.

Vi søger altså en person med stor nysgerrighed for, hvilke teknologiske hjælpemidler landbruget skal bruge i fremtiden, den tekniske opsætning og ikke mindst, hvorledes håndværket udføres i praksis.

eller

Du har undervist i eller har solid faglig erfaring, viden og interesse for planter og plantebiologi og så et du vild med den teknologi, vi anvender i dag og i fremtiden. Du har desuden interesse inden for bæredygtighed, produktionsøkonomi, specialproduktion/specialafgrøder, miljøforhold og naturpleje.

Det skal du arbejde med;

  • praksisorienteret undervisning som foregår både i marken og i værkstedet, samt teori på landbrugsuddannelsen – på flg. uddannelsesniveauer: grundforløb, EUX-grundforløb og hovedforløb.
  • undervisning hvor viden om, færdigheder i og holdninger til opgaverne i landbruget er i fokus
  • samarbejde i et engageret lærerteam, hvor pædagogik og didaktik er en naturlig del af hverdagen
  • mulighed for undervisning i andre fagområder du måtte have kompetence i og interesse for
  • udvikling, evaluering og dokumentation af uddannelsesforløb og temaer i undervisningen
  • lektiehjælp som en del af et aktivt kostskolemiljø

Hvem er du;

  • har lyst til at skabe gode relationer og undervise unge mennesker i et aktivt kostskolemiljø.
  • du er ”fagnørd” og elsker at vedligeholde og opdatere din viden fagligt og pædagogisk
  • Uanset din uddannelse og baggrund så er du også praktisk begavet og kan bruge dine kompetencer i samarbejdet med dine elever
  • kender til landbrugserhvervet og er fagligt engageret
  • kan koble teori og praksis og engagere elever, så de bliver så dygtige, som de kan uanset deres individuelle niveau og personlige udfordringer feks. læse- og stave udfordringer
  • har gå på mod
  • er parat til nye udfordringer
  • har måske allerede undervisningserfaring ellers får du det hurtigt
  • måske er du uddannet som landbrugs-maskinmekaniker, agrarøkonom, teknolog

eller

  • måske er du uddannet som agrobiolog, teknolog, professionsbachelor med planter som speciale eller tilsvarende

Tiltrædelse senest 1. august 2022 eller efter aftale.

Det med småt

Ansættelse sker i henhold til bekendtgørelse om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger samt i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den faglige organisation, CO2/uddannelsesforbundet. Lønniveau 28.000-32.000 kr. pr. måned (afhængig af erfaring og baggrund). Herudover får du en attraktiv pensionsordning med 18% arbejdsgiverbetalt pension. Du er automatisk med i skolens sundhedsforsikring. Almindelige arbejdsredskaber som telefon og pc stilles naturligvis til rådighed.

Seneste ansøgningsfrist er – mandag den 30. maj 2022, kl. 12.00 til Asmildkloster Landbrugsskole stilet til uddannelsesleder Kirsten Haarbo, E-mail: kh@asmildkloster.dk

Der afholdes ansættelsessamtaler løbende, så send gerne din ansøgning med det samme.

Har du spørgsmål kan de rettes til uddannelsesleder Kirsten Haarbo på 21660963 eller forstander Lars Møgelbjerg Andersen på 6054 2522 eller telefon 8667 3222.

Kom med

På Asmildkloster Landbrugsskole uddanner vi fremtidens landmand. Her udbydes alle trin og specialer i landbrugsuddannelsen på EUD, EUX og et afkortet forløb for studenter (STX, HHX, HTX, HF og andre uddannelser) samt landbrugets lederuddannelse som Produktionsleder og Agrarøkonom. En del af uddannelsens praktiske træning og undervisning sker hos en række af områdets landbrugsvirksomheder. Asmildkloster Landbrugsskole havde 235 årselever i 2021. Skolens skolehjem har plads til 338 elever og er pt. fuldt besat. Der er 50 medarbejdere heraf 28 undervisere.

Tilmeld uddannelse Tilmeld uddannelse