Omgivelser der understøtter uddannelse og fællesskab

På Asmildkloster vil du have din daglige gang i historiske bygninger og moderne undervisningsrammer. Tag et kig på faglokaler, værksteder og fællesarealer som bl.a. er

  • vores nye klasselokaler
  • specialiserede faglokaler som fx. laboratoriet, hvor vi bl.a. laver forsøg med planter og husdyrbiologi
  • fællesarealer med gruppearbejdspladser
  • auditorium med plads til 160 elever
  • ny idrætshal og fitnesslokale
  • værksteder til brug i undervisning og fritid fx. svejseværksted og liftområde
  • madværksted, som kan bruges både i undervisning og fritid
  • spisesal med loungeområde
  • café og barfaciliteter
  • atriumgården, hvor vi laver outdoor cross fit og open air koncert
  • sportspladsen, hvor vi spiller fodbold og beachvolley
  • nørresø-terassen med borde, bænke og solsenge
  • skolehaven og grønne områder, hvor vi i forår/sommer har dyr (bl.a. geder, ponyer, kvæg, høns og kaniner)

Vi bor midt i det hele

Asmildkloster Landbrugsskole har en unik beliggenhed midt i Viborg og midt i naturen. Det tager 10 min at gå ned i centrum, hvor du finder masser af butikker og caféer. 

Derudover er skolen placeret lige ved søerne i Viborg, hvor du bl.a. kan gå over til Nørresøbadet og få en dukkert. Tæt på skolen finder du også Klostermarken, Ødalen og Granada skoven, hvor der er oplagte muligheder for at løbe, gå en tur eller cykle på MTB.

Oversigtsbillede af Asmildkloster Landbrugsskole

Et godt og trygt undervisningsmiljø

På Asmildkloster møder du et undervisningsmiljø, som støtter op om dig og din uddannelse.

Det gør vi bl.a. gennem vores lektiecafé, hvor du mandag og onsdag fra 18.00-20.00 kan få hjælp til opgaver og andet hjemmearbejde.

Vi har en trivsels- og antimobbestrategi, fordi det er vigtigt for os, at skolen er et trygt sted at være, hvor fællesskabet er i fokus. Derudover har vi en tydelig politik for rusmidler, som også skal medvirke til, at alle trives i sunde omgivelser.

Lektiecafe på Asmildkloster

Få en virtuel rundvisning på Asmildkloster

Kom med, når Katrine og Thomas viser rundt ↓

→ Book en fysisk rundvisning og samtale, hvor vi kan fortælle mere om vores uddannelser.