“Hvis din overvejelser går i retning af arbejde, ledelse og karriere i eller via primærproduktion i Danmark eller Internationalt – så får du ikke et bedre bud på uddannelse der kan rykke dig personligt, give dig et relevant netværk og træning i praksis”

Viborg – Asmildkloster Landbrugsskole har med udviklingen af Agrarøkonom sat fokus på at uddanne Agrarøkonomer der kan møde landbrugserhvervets behov for kompetente ledere.

Gennem workshops med ejerledere, interviews og studieture til Holland og Tyskland er Asmildkloster Landbrugsskole klar med en lederuddannelse der matcher aktuelle ønsker og behov for ledelseskompetencer i produktion, drift og udvikling på et dansk landbrug.

DNA’et i landbrugets lederuddannelse (Produktionsleder og Agrarøkonom) er at udvikle ledere, der kan drive og udvikle en landbrugsvirksomhed indenfor de rammer, der er givet af den til enhver tid gældende lovgivning og de vilkår den enkelte landbrugsvirksomhed har.

Udviklingsarbejdet viser, at der skal være fokus på at lave en lederuddannelse der gør den enkelte Agrarøkonom i stand til at tage ansvar, foretage ledelsesmæssige overvejelser, træffe beslutninger og føre dem ud i praksis. Hvad er det så der er nyt eller anderledes ved Agrarøkonomuddannelsen på Asmildkloster Landbrugsskole? Alle Agrarøkonomer indgår gennem hele uddannelsen i et AØ-partnerskab med en ejerleder der stiller sig selv og sin virksomhed til rådighed som læringsplatform. AØ-Partneren stiller sig selv og sit netværk af ressourcepersoner til rådighed for den enkelte Agrarøkonom, der ad denne vej også udvider sit eget netværk og afsøger mulighederne får potentielle lederjobs eller helt eller delvist ejerskab og generationsskifte.

Arbejdet i personlige relationer med interne og eksterne interessenter er vigtigt. Agrarøkonomerne gennemfører derfor et målrettet uddannelses- og træningsprogram i grundlæggende forhandlingsteknik. Ledere i landbruget skal være beredte og derfor kommer de til at mærke lederrollen i praksis og træffe beslutninger under pres og i vanskelige situationer. Dette sker blandt andet gennem konceptet ”lederens træningsbane” samt i nogle af opgaveløsningerne hos en AØ-partner.

Værdien af en uddannelse kan være vanskelig at dokumentere. Uddannelsesverdenen og nogle unge er fokuseret på ECTS point og uddannelsesniveauer. På Asmildkloster Landbrugsskole ved vi at Landbrugets Lederuddannelse kan levere ledere der kan deres håndværk. Derfor satses der i Agrarøkonomuddannelsen på reelle ledelseskompetencer fremfor demonstration af teoretisk viden og ECTS point.

”Vi er der for landbruget som erhverv og vores fornemste opgave er at uddanne kompetent arbejdskraft på medarbejder, og lederniveau – med Agrarøkonom stiller vi skarpt på at udvikle de talenter der kan løse opgaverne i praksis, uanset om det er driftsledelse i stald og mark, kalkulation af en god ide, implementering af en forandring, et møde med leverandører og finansielle samarbejdspartnere eller den daglige rapportering til chefen.”

Agrarøkonomen fra Asmildkloster har undervejs i sin uddannelse allerede øvet, erfaret og vist at kunne slå til når det gælder. Gennem hele uddannelsen fra start til slut vil Agrarøkonomen dokumentere og formidle læring og opgaveløsning hos AØ-partneren. Der opbygges en portfolio over opgaveløsning og resultater heraf. Dette vil allerede under uddannelsen udvikle og forbedre Agrarøkonomens CV, således at når det næste lederjob skal søges, er Agrarøkonomen klar med referencer, opgaver, resultater m.v. ”Asmildkloster Landbrugsskole i Viborg vil uddanne

Agrarøkonomer der Ved hvad der skal til – Kan gøre det der skal til – Vil gøre det der skal til og endeligt – Gør det der skal til for at drive en landbrugsvirksomhed med succes. 

Tilmeld dig Agrarøkonomuddannelsen
Strategi og innovation

Strategisk arbejde i en foranderlig verden kræver metoder og kreativ tænkning og mod. Strategisk ledelse, Personaleudvikling og Rekruttering er emnerne – Træn det på AØ

Studietur

Du skal på studietur til Bruxelles. Her vil du møde landbrugets repræsentanter og politikere i EU og så mødes vi også med de organisationer der arbejder for Danmarks Landbrug og får en dialog om fokus.

Markedsføring & salg

Kunder, målgrupper, værdikæde, markedsføringsplan, afsætning – Du kan lære de værktøjer som Andelsselskaberne bruger!

Forhandlingsteknik

Succes kræver at du kan forhandle konstruktivt – uanset om det er i rollen som virksomhedsejer, rådgiver eller beslutningstager. Du får teknikkerne der virker på AØ.

Projektstyring & Ledelse

Kend og brug værktøjerne til projektstyring og ledelse i en foranderlig verden – så du kan opnå dine mål og skabe succes!

Miljø- & Ressourcestyring

Hvordan arbejder du med ansvarlig ressourceudnyttelse og bevarer de ressourcer som natur, miljø og landbruget behøver for at leve sundt og udvikle sig.

AØ-Partner

Du samarbejder gennem hele uddannelsesforløbet med en AØ-Partner. Du løser opgaver og får indsigt i beslutningsprocesser. Du møder og udvider dit netværk og dit CV styrkes via opgaveløsning fra AØ-partnerens virkelighed.

Virksomhedsudvikling

Landbrugsvirksomheden og organisationen skal udvikles. Og dette i en globaliseret verden. Lær hvordan du gør!

Produktionsudvikling

Produktionen skal udvikles, store og små ideer skal modnes og igangsættes

Økonomi- og Risikostyring i praksis

Du skal have overblik og styr på økonomien i landbrugsvirksomheden. Dette gælder både planen (budget) og handlingerne (Regnskab). Overblik giver ro og tid til også at fokusere på analyse- og styring af risikoelementer der kan påvirke virksomhedens resultater og succes.

Anvendelse af ekstern rådgivning

Hvis du har brug for rådgivning – Hvordan får du så værdi for pengene? Vi sætter også fokus på landbrugets finansiering, investering og formuepleje.

International politik og global økonomi

Danmarks landbrug er internationalt på politik og på økonomi. Vigtig viden herom skjal i spil og så finder vi ud af hvordan erhvervsorganisationer virker og vi finder vejen til politisk indflydelse – Og går den!

UnderviserTeam

Frank Andersen, Martin Carlsen, Lars Nielsen, Kirsten Haarbo, Lars Møgelbjerg Andersen og vores netværk af eksterne partnere står klar til at tage imod.

“Du er velkommen til at booke en samtale hvor vi sammen med dig afklarer mulighederne og spørgsmål – så du har det bedste grundlag for at træffe en beslutning om uddannelse og din fremtid.

Book en samtale

Tilmeld dig

Læs mere

Livet på skolen

Læs mere

Besøg Asmildkloster

Læs mere