Spirerne

Asmildkoster tilbyder et forløb for drenge og piger der går  i 7. eller 8. klasse fra september 2021.

Er du glad for udeliv, natur, dyr, planter, teknik og maskiner? Og er du nysgerrig på hvad en landmand laver? Og hvad landbrugserhvervet er? Så har du muligheden for at komme med på ”Spirer” holdet.

Vi starter et hold med 22 friske unge mennesker onsdag d. 8. september 2021

Der vil være 10 mødegange – fast om onsdagen kl. 17.00-21.00. Der vil også blive programsat en overnatning fra en fredag eftermiddag til lørdag middag ca. midt i forløbet.

 

Hvad får du, når du tilmelder dig ”Spirer” holdet”?

Et fedt fællesskab med 21 andre, som er nysgerrige på det samme som dig. Du vil blive klogere på landbruget, da vi bl.a. vil besøge forskellige landbrug, maskinstationer, ismejerier o.lign . Vi vil nørde med teknik og blive klogere på forskellige landbrugsdyr. Vi vil finde ud af, hvor maden kommer fra og måske lave et lækkert måltid sammen. Vi vil lave masser af sociale aktiviteter – vi vil ha’ det sjovt sammen.

Til hver mødegang spiser vi aftensmad sammen på skolen.

Til hver mødegang vil du møde 2 unge mennesker Stine og Gorm – de er begge uddannet landmænd og brænder for det samme som dig – Livet på landet.

Pris

Det koster 500 kr. at deltage i hele forløbet, det dækker kost, materialer og 1 overnatning.

Vores mål er at skabe et hold med ligelig fordeling af drenge og piger.

Når alle er optaget, er det muligt at tilmelde sig en venteliste.  Vi satser påat starte endnu et hold til foråret med start medio marts 2022.

 

                                                                   

Tilmeld dig “Spirerne”

Tilmeld dig her