FARMER: Future Agriculture Requires Motivation, Education and Retainment
FARMER’s hovedformål er at inspirere undervisere til at udvikle en mere praktisk tilgang til undervisning. Ved at møde forskellige nationale uddannelsessystemer, udveksle undervisningsteknikker og bedste praksis får deltagerne indblik i mangfoldigheden af forskellige pædagogiske og didaktiske tilgange på tværs af Europa.
Et andet mål er at samle inspiration til bedre rekruttering til og fastholdelse på landbrugsuddannelserne.
Mere om projektet
FARMER samler partnere fra otte europæiske lande, der repræsenterer forskellige sociale og økonomiske baggrunde.
Den europæiske landbrugssektor står over for store udfordringer. Klimaforandringer, digitalisering og teknologisk udvikling samt demografiske ændringer kræver, at undervisere kan tilpasse deres undervisning til en mere grøn og digital hverdag for at støtte landbrugselever og unge landmænd på deres erhvervsuddannelsesvej.
FARMER fokuserer på at udvikle undervisernes arbejde med at støtte elevernes tværgående færdigheder inden for rammerne af bæredygtighed og fremtidige behov og forståelsen af, hvordan man bruger pædagogiske og didaktiske metoder som et værktøj til at gøre erhvervsuddannelserne i landbrugssektoren mere attraktive.
Dette er vigtigt – også fordi landbrugserhvervet står også over for problemer med dårligt omdømme og langsom generationsfornyelse.
FARMER har til formål at gøre det muligt for undervisere at styrke deres færdigheder og pædagogiske metoder og at øge elevernes bevidsthed om vigtigheden og relevansen af deres erhvervsvalg, så de oplever stolthed over at have valgt en erhvervsuddannelse.
I løbet af projektets treårige levetid vil FARMER-konsortiet udveksle erfaringer og bedste praksis i forbindelse med udviklingsarbejdet i undervisningen.
FARMER giver undervisere mulighed for at udveksle best practice, viden og metoder til at forny deres undervisningsaktiviteter. Projektets aktiviteter har fokus på udveksling af undervisningsteknikker og respekt og forståelse for de forskellige landes måde at tackle miljø- og klimaudfordringerne på.
På 36 måneder har FARMER projektet gennemført fem læringsaktiviteter og tre tværnationale projektmøder for at:
- Kortlægge eksisterende kompetencer i landbruget
- Identificere fremtidssikrede kompetencer i landbruget
- Hente inspiration til nye læringsaktiviteter i landbrugsuddannelserne
- Få flere perspektiver på miljø og klimaforandringer og måder at adressere dem på i undervisningen
- Lave fælles politiske anbefalinger til at styrke rekruttering til og fastholdelse i landbrugsuddannelserne og erhvervet.
- februar 2022 til 27. februar 2025
FARMER er et ERASMUS+ Cooperation Partnership som Asmildkloster Landbrugsskole samarbejder om med 9 partnerorganisationer i Danmark, Finland, Belgien, Frankrig, Spanien, Italien, Serbien og Kroatien med støtte fra EU.
Vil du vide mere?
Hvis du er interesseret i at høre mere om projektet, så kontakt Janneke Pedersen på jnp@asmildkloster.dk eller læs mere her https://futurefarmer.nu/
Projekter på
Asmildkloster
På Asmildkloster Landbrugsskole har vi gang i
flere forskellige udviklingsprojekter, som alle handler om
bæredygtige løsninger i fremtidens landbrugsuddannelser.
Om skolen
Læs mere om Asmildkloster Landbrugsskoles baggrund, medarbejdere, historie, kvalitetsarbejde, projekter og udvikling.
Mere om Asmildkloster