”Hvad skal vi have at spise i dag?”, hører man ofte på gangene på Asmildkloster. Maden fylder i bevidstheden hos eleverne, og måltiderne har stor betydning i kulturen og fællesskabet på skolen.
I spisesalen lige ved dørene ud til køkkenet sidder køkkenleder Jette Grove Kjeldsen sammen med ernæringsassistenterne Bente, Lise-Lotte, Pia og Simone og får en velfortjent omend hurtig kop kaffe. De sørger hver uge for seks måltider om dagen til elever og ansatte.
Køkkenet holder skolen kørende med god og lækker mad
“God mad er et omdrejningspunkt for en god dag,” siger Jette. “Vi går op i, at maden skal smage af noget og se indbydende ud. Det betyder noget, hvordan man mødes omkring tallerkenen.”
Inspirationen finder de mange steder: på nettet, på kurser – og hos eleverne selv. “Eleverne har altid nogle favoritter, de gerne vil have på menuen,” fortæller Pia med et smil. “Men vi prøver også hele tiden nyt af. Lige nu er vi optaget af de grønne tanker – hvordan vi kan bruge bønner, linser og kikærter i hverdagen.”
“Vi sørger for, at eleverne altid har mulighed for at få noget frisk frugt og grønt”,
Lise-Lotte Lisbygd Jensen,
Ernæringsassistent på
Asmildkloster Landbrugsskole
Det grønne leveret lige til døren
Noget af det grønne har en meget kort vej fra mulden til elevernes tallerkner. Lige udenfor vinduerne finder vi Klosterhaven med skolens nye væksthus og vertikale landbrug. Her dyrkes mikrogrønt, krydderurter, salater, agurker, tomater, grøn peber og chili – alt sammen til skolens egen buffet.
“Det er en gave at kunne bruge vores egne råvarer,” fortæller Jette. “Eleverne kan se, hvad der gror i væksthuset – og bagefter spise det i salatbaren. Så bliver sammenhængen mellem jord og bord helt konkret.”
Mad med omtanke
Asmildkloster er verdensmålsskole, og køkkenet tager bæredygtighed alvorligt. Madspild er et af de steder, hvor der virkelig bliver tænkt kreativt.
“Alle vores måltider serveres som buffet – og det kan give lidt ekstra madspild,” forklarer Lise-Lotte. “Men vi følger det tæt sammen med elevrådet. Vi vejer affaldet, serverer på mindre fade og bruger resterne på nye måder.”
Pia supplerer: “Brødskiver, der bliver til overs, bliver forvandlet til croutoner, rasp eller boller næste dag. Mad har ikke meget værdi, hvis den bare smides ud.”
“Lige udenfor døren har vi et drivhus og vores vertikale landbrug, hvor der produceres bl.a. mikrogrønt, som vi kan bruge i madlavningen”,
Pia Lind Ehmsen,
Ernæringsassistent på
Asmildkloster Landbrugsskole
Tak for mad betyder meget
I spisesalen hænger en plakat med skolens madmanifest, som er køkkenets pejlemærke i hverdagen. Det handler om, at man skal have respekt for maden, for dem der laver den, og for det fællesskab, som måltidet skaber.
“’Tak for mad’ betyder faktisk rigtig meget for os,” siger Jette. “Og det er eleverne heldigvis gode til at sige.”
Her i spisesalen mødes alle – elever og ansatte – for at blive tanket op på energi og for at snakke om alt det, der ikke lige er på dagsordenen i klasselokalet eller på kontoret.
Måltidet er en fælles- og stemningsskabende ramme, hvor den køkkenets mad er med til at fuldende oplevelsen. Og nogle gange er køkkenet også med til at skubbe til elevernes forestilling om, hvad god mad er.
