Når man taler med Steen Møller Madsen og Esben Kappel, mærker man hurtigt, at undervisning på en landbrugsskole handler om meget mere end pensum og læringsmål. Det handler om mennesker, relationer og lysten til at se unge vokse.
Steen kom til Asmildkloster Landbrugsskole efter et langt liv som selvstændig landmand og ejer af et halmfirma. Da biogassen ændrede forudsætningerne for hans arbejde, besluttede han at skifte spor. ”Jeg har altid haft unge mennesker ansat, og jeg kunne mærke, hvor meget de sugede til sig, når de forstod hvorfor vi gjorde tingene,” fortæller han. ”Når man ser deres interesse og nysgerrighed, så bliver man glad – det var faktisk det, der fik mig til at søge hertil.”
Lys i øjnene på eleverne
Esben, der også har mange år i landbruget bag sig, har samme begrundelse for at søge lærergerningen: ”Jeg har haft masser af unge igennem vores bedrift, og jeg har altid godt kunnet lide at arbejde med mennesker,” siger han.
Da han og familien alligevel skulle flytte til Viborg, blev det naturligt at søge en stilling som underviser på Asmildkloster. ”Det fedeste er, når man ser lys i øjnene på eleverne – når det giver mening for dem.”
Plads til fejl, grin og virkelighed
Begge lægger vægt på, at relationen til eleverne er kernen i arbejdet. ”De skal have en ramme,” siger Esben. ”Og indenfor den ramme, der skal der være plads til fejl, grin og virkelighed.”
For begge undervisere handler undervisning om at møde eleverne dér, hvor de er – og gøre teorien levende gennem historier fra den virkelige verden.
“De skal have en ramme. Og indenfor den ramme, der skal der være plads til fejl, grin og virkelighed”,
Esben Kappel,
Underviser på Asmildkloster Landbrugsskole,
som på billedet her hjælper til i baren
ved forårsfesten på skolen
Opsigelsen i tasken
Overgangen fra selvstændig landmand til underviser var dog ikke uden udfordringer. ”Jeg havde en opsigelse liggende i tasken det første halve år,” indrømmer Steen. ”Jeg var vant til at kunne se resultatet af mit arbejde hver dag – det kan man ikke som underviser på helt samme måde.”
Vendepunktet kom, da hans elever klarede sig flot til nogle udfordrende prøver. ”De var så taknemmelige over den ”læringsrejse” vi sammen havde være på – de fik lært noget svært, og jeg kunne mærke, at det nytter. Så blev det sjovt.”
Esben nikker genkendende. ”Det er en fed dag, når du fanger eleverne. Når de forstår, hvorfor noget betyder noget. Du kan stå med nok så mange PowerPoints – men det virker kun, hvis de mærker, at du snakker med dem i øjenhøjde.”
Lidt som at være elev selv
Begge taler passioneret om friheden i jobbet. ”Det bedste er, at vi selv kan tilrettelægge undervisningen,” siger Steen. ”Det minder faktisk om at drive sin egen bedrift – man analyserer, afprøver og justerer hele tiden.” Og
Esben tilføjer: ”Eller det er jo lidt som at være elev selv. Der er hele tiden noget nyt, man ikke kan endnu.”
Ingen tvivl om at læringskurven som nyansat underviser er stejl og at meget nyt skal læres. Begge undervisere er glade for at de tog springet i en moden alder og for at lære nyt og de nævner det at være en del at et underviser-team der sammen løfter landbrugets lærlinge frem mod målet.
“Det bedste er, at vi selv kan tilrettelægge undervisningen. Det minder faktisk om at drive sin egen bedrift – man analyserer, afprøver og justerer hele tiden”,
Steen møller Madsen,
Underviser på
Asmildkloster Landbrugsskole
Da jeg talte om gyllevogne vågnede de op
De to undervisere deler også et stærkt værdigrundlag. De taler om ordentlighed, respekt og en anerkendende tilgang til eleverne. ”Jeg har aldrig oplevet, at nogen bliver bedre af at blive talt ned,” siger Esben. ”Man skal finde det bedste i folk og bygge videre derfra.” Steen supplerer: ”Vi skal huske at se alt det, der går godt – ikke kun dem, der laver lidt støj og ballade.”
Og det er vigtigt, at Steen og Esben kan ´oversætte´ til et sprog, som eleverne forstår og kan koble sig til.
Steen fortæller, hvordan han fik eleverne til at forstå vægtet tildeling og fosfortildeling ved at bruge gyllevogne som eksempel. ”Da jeg sagde ’fosfor’, lukkede halvdelen ørerne. Men da jeg talte om gyllevogne, vågnede de op. Sådan fandt jeg vejen ind.”
Vedholdenhed fremfor verdensmester
Når snakken falder på, hvad der driver dem, er de enige: Det handler om at gøre en forskel – og blive lidt bedre hver dag. ”Jeg er konkurrencemenneske,” siger Steen med et smil. ”Jeg vil gerne have, at mine elever klarer sig godt. Det betyder noget.”
Esben nikker: ”Det handler om vilje – ikke om at være verdensmester, men om at blive ved, det er den vedholdende indsats der giver resultaterne.”
Forskellighed i undervisergruppen
Begge taler om at en af Asmildkloster Landbrugsskoles store styrker er den markante diversitet blandt underviserne. Her mødes unge undervisere med nyeste faglige viden og erfarne praktikere, der bringer årtiers erfaring fra landbruget ind i klasselokalet. Nogle har akademiske uddannelser, andre har gået hele vejen fra elev til driftsleder – og tilsammen skaber de et læringsmiljø, hvor teori og praksis smelter sammen.
Forskellighederne i alder, baggrund og interesser giver eleverne mange rollemodeller at spejle sig i og bidrager til et levende undervisningsmiljø, hvor nysgerrighed, samarbejde og faglig udvikling trives.
Esben og Steen repræsenterer typen af undervisere i landbrugsuddannelsen med dyb praktisk erfaring, som nu bruger deres livserfaring til at danne næste generation. De står i krydsfeltet mellem landbrugets virkelighed og skolens læringsrum – og netop dér trives de.
