EUX-elever scorer topkarakterer i matematik, kemi og erhvervsøkonomi

De ved, hvad en drivaksel er for en størrelse, de er vant til at bruge en skovl, og de er vant til at gå i bad om aftenen, fordi de er blevet beskidte af at arbejde dagen lang. Det er meget godt, for deres plan er at blive landmænd.

Men førnævnte kundskaber rækker ikke alene, hvis man også vil have de muligheder en traditionel studentereksamen giver med i rygsækken.

3L der rummer 26 EUX-elever, har netop afsluttet de 3 gymnasiefag kemi, matematik og erhvervsøkonomi. Lærerne har svært ved at skjule deres glæde over, hvor godt eleverne har klaret sig. 10-taller og 12-taller fylder godt op på karakterbladene.

Lærer i erhvervsøkonomi Trine Kofoed siger; “De har en god forståelse for virkeligheden via deres praktik. De er gode til at lave koblingen mellem teori og praksis. De har en ide med deres valg og en klar plan for hvad de vil med deres uddannelse og fremtid.”

Tilmeld uddannelse Tilmeld uddannelse